Det er muligt at betale med kontanter og betalingskort samt hæve penge i hæveautomater i udlandet. Det er vigtigt at være opmærksom på de gebyrer, der kan opkræves ved kortbetaling eller hævning i hæveautomater. Mange hæveautomater og banker opkræver både faste gebyrer og procentgebyrer.

Det er altid en god idé at tjekke forholdene i det land, du rejser til, inden afrejse. Tjek også din banks gebyrer og vilkår, for at hæve penge i udlandet. På den måde kan du undgå ubehagelige økonomiske overraskelser under din rejse.

Vær opmærksom på, at der i Tyrkiet kun er ganske få steder, hvor det er muligt at veksle danske kroner (kontanter), og dette til en meget dårlig kurs. Ønsker du at medbringe kontanter anbefaler vi Euro.

Det er god skik at give drikkepenge til servicepersonale på vores rejsemål. Læg en skilling til rengøringspersonalet, og du vil oftest komme tilbage til et flot pyntet værelse. Mange hoteller har også en fælles ”Tip Box” til drikkepenge som deles mellem personalet.