Jettime er et danskejet flyselskab, som gik på vingerne i 2020. Jettime´s flyflåde består udelukkende af passagerfly af typen Boeing NG 737-700 og NG 737-800 .

Bagageregler/bestil bagage:

Følgende regler gælder for rejsende over 2 år:

  • 1xHåndbagage (gratis): max 5 kg. og 55x40x20cm. Hvis det er nødvendigt, f.eks. hvis håndbagagerummet er fyldt op, kan kabinechefen stadig beslutte at tjekke din håndbagage ind som indtjekket bagage, dog uden beregning. Dette afhænger af den tilgængelige plads i kabinen.
  • Indtjekket bagage (tilkøb): 20 kg. Du kan tilkøbe indtjekket bagage under bestillingen af din rejse. Du kan også bestille (merkøbe bagage) hos vores rejsekonsulenter før afrejse, efter du har bestilt rejsen. Køb af Indtjekket bagage i lufthavnen er til en højere pris.
  • Børn under 2 år kan gratis medbringe 5 kg.

Online check in:

Online check-in er muligt 3-7 dage før afrejse. Hvis du rejser fra København er dette tilgængeligt, hvis du har forudbestilt plads eller bekræftet din tildelte plads. Rejser du fra Billund dette tilgængeligt med eller uden forudbestilt plads.
Du kan også foretage check-in i lufthavnen.

Flysæde:

Pladsbestilling er muligt cirka 12 uger før afgang og op til 3 dage før afgang.
Ønsker du at tilkøbe en bestemt plads, skal dette gøres senest 3 dage før afgang via Jettime’s bookingsystem.

Services ombord på flyet:

Du kan købe udvalgte drikkevarer og snacks ombord på flyet. Udvalget kan være begrænset, og der kan blive udsolgt af varer undervejs. Du kan betale med kreditkort.
Corendon er ikke ansvarlig for funktionalitet, services og salg af services udbudt direkte af flyselskabet, og ved en evt. reklamation skal du kontakte flyselskabet direkte.

Klapvogn/barnevogn:

Rejser du med børn under 2 år, er det muligt at medbringe en klapvogn uden beregning. Ønsker I at medbringe en klapvogn i kabinen, må den maksimalt have følgende mål: 56x46x26 cm og må maks. veje 6 kg.

Vær opmærksom på, at klapvognen, der medbringes i kabinen, erstatter ét stk. håndbagage.
Hvis jeres klapvogn ikke skal med i kabinen, skal den checkes ind sammen med bagagen, da det ikke er muligt at aflevere en klapvogn ved gaten.

Det er alene op til check in personalet at bestemme, om en klapvogn/barnevogn kan medbringes til gaten. Vi anbefaler, at du pakker klapvognen/barnevognen godt før indtjekning. Lej evt. en Airshell (speciel ”kuffert” til barnevogne og lign.) i lufthavnen.

Kørestol/rollator:

Kørestol/ rollator er gratis at tjekke ind og vil blive accepteret ud over den normale tilladte indtjekkede bagage. Det er vigtigt, at du meddeler os hurtigst muligt, hvis du medbringer din egen kørestol eller rollator, så vi kan informere flyselskabet. Ved henvendelse skal vi have besked om typen af hjælpemidlet, længde, bredde, højde og vægt. Kørestole skal afleveres ved check-in skranken eller ved gaten. Det er alene op til check in personalet at bestemme, om en kørestol kan medbringes til gaten. I tilfælde af at den ikke kan, vil lufthavnspersonalet arrangere en ny kørestol ved check in.

Graviditet:

Gravide passagerer kan rejse uden lægeerklæring op til 36. uge (hvis man venter sig mere end ét barn, op til 29. uge). I ugerne 36 og 37 er det kun tilladt at flyve op til maksimalt 4 timer, og en lægeerklæring (på engelsk) skal medbringes (hvis man venter sig mere end ét barn i 29., 30. og 31. uge). I ugerne 38, 39 og 40 er flyvning ikke tilladt (hvis man venter sig mere end ét barn i 32. uge).

Ved graviditeter med komplikationer skal gæsten medbringe en MEDIF-formular fra egen læge samt informere Jettime inden afrejsen. Det kan være påkrævet, at passageren udfylder en sundhedsformular i check-in skranken.