Vi påtager os ikke at forfølge sager, hvor du evt. føler dig dårligt behandlet af forretninger eller handlende. Vi påtager os heller ikke at foretage eller formidle reparationer på varer købt i anbefalede butikker – uanset eventuelle oplysninger fra guiden eller sælgeren. Butikker anbefales ud fra gode erfaringer med disse. Hvis du ønsker at købe varer i udlandet til senere hjemsendelse, tilråder vi, at du sikrer dig korrekte oplysninger om reglerne for indførelse i Danmark – herunder også behovet for særlige certifikater og gældende danske toldregler. Vi påtager os intet ansvar i forbindelse med indførelse af varer til Danmark.

Kopivarer

På mange rejsemål, især på markeder og i basarer, findes et stort udvalg af kopivarer af kendte mærkevarer, f.eks. tøj, sko, tasker, briller og ure. Varerne er ofte meget billige og kvaliteten derefter. Du bør være opmærksom på ikke at forveksle kopivarer med ægte mærkevarer. Vi understreger i denne forbindelse, at det er ulovligt at indføre kopivarer til Danmark. Corendon påtager sig intet ansvar i denne forbindelse.

Toldregler

Planlægger du at købe alkohol, tobak, tøj, tasker, medicin, fødevarer, elektronik eller andet under rejsen, bør du sikre dig, at du kan indføre varerne lovligt i Danmark.

Tjek toldreglerne med få klik på: www.rejseregler.dk