På mange hoteller skal værelset forlades mellem kl. 10.00 og 12.00 for at hotellets personale har tid til at rengøre værelset til de næste gæster. Hvis du har en sen hjemrejse, er det på nogle hoteller muligt at leje et værelse at opholde sig i hele eller en del af dagen frem til afrejse – Forespørg på dette i receptionen. Prisen for værelset afregnes direkte med hotellet. Vær opmærksom på, at det ikke kan garanteres, at du beholder det samme værelse, som du allerede bor i.

Hotellerne tilbyder ofte fælles bagageopbevaring. Opbevaring i disse rum er uden opsyn og derfor på eget ansvar. I nogle tilfælde skal der betales gebyr for opbevaring af bagage.