Bustransport til hotellet kan tilkøbes under bestillingen af rejsen. Ved ankomsten til lufthavnen på dit rejsemål, finder du transferen eller guiden ved at gå ud af lufthavnen efter bagageudlevering*. I enkelte tilfælde vil der også være en dansktalende guide med i bussen på din transfer i Tyrkiet eller Bulgarien.
Transfer er angivet med en ca. transporttid til hotellet under hvert enkelt hotel. Tiden er angivet fra lufthavnen og til det første hotel på rejsemålet. Transporttiden til dit hotel afhænger derfor af, hvor mange stop bussen skal gøre på rejsemålet. Tiden er derfor vejledende.
Ønsker du en autostol til dit barn på en bustransfer i Spanien, skal du kontakte kontakte vores rejsekonsulenter pr. telefon op til 48 timer før afrejse. Her vil vi undersøge muligheden for at bestille en autostol til jeres rejse. Vi kan undersøge det for alle børn op til 9 år og til alle børn, som er under 1,35 m. Prisen er € 13 pr. sæde pr. vej. Det vil sige € 26 i alt, og dette skal betales lokalt.
Med privat transfer køres du og dine medrejsende direkte til din indkvartering uden stop ved andre hoteller. Privat transfer kan kun bestilles til alle rejsedeltagere. Ved ankomsten til lufthavnen på dit rejsemål, finder du transferen eller guiden ved at gå ud af lufthavnen efter bagageudlevering*.
I Spanien er det lovpligtigt at bestille en autostol, hvis du vælger en privat transfer. Der kræves en autostol til alle børn op til 9 år og til alle børn, som er under 1,35 m. Er det ikke bestilt inden afrejse, kan du risikere, at de ikke har medbragt et sæde, og barnet derved ikke kan få lov til at køre med på transferturen.
Tjek altid din booking, så du er sikker på at dette er bestilt til dit barn. En autostol vil fremgå som KINDERZITJE, under den private transfer, på jeres bekræftelse/faktura. Er der ikke bestilt autostol, kan den bestilles ved, at kontakte vores rejsekonsulenter pr. telefon op til 48 timer før afrejse. Prisen er € 13 pr. sæde pr. vej. Det vil sige € 26 i alt, og dette skal betales lokalt. Firmaet medbringer således en autostol til barnet. Corendon Danmark påtager sig ikke ansvaret, hvis du ikke har bestilt en autostol og derfor ikke kan anvende transferen.
En dag før hjemrejse vil du blive informeret på informationstavlen eller i informationsbogen i hotellets reception om, hvornår du bliver afhentet. Hvis disse oplysninger mangler, skal du kontakte vores guide.
Hvis du har bestilt transfer, men alligevel ikke ønsker at benytte denne, er det ikke muligt at få refunderet indbetalte beløb.
Medbringer du bagage, er det dit eget ansvar, at din bagage kommer på og af transferbussen, både på udrejsen og hjemrejsen. Mister/glemmer du bagage i forbindelse med transferen, henviser vi til vores vejledning under glemte sager.
Der forefindes ikke autostole i transferbusserne i hverken Tyrkiet eller Bulgarien, og børn under 2 år må dermed forventes at skulle side på skødet af en voksen.
Hvis du har behov for at medbringe en kørestol eller har andre særlige behov, skal dette godkendes på forhånd, og transferen kan ikke garanteres, før godkendelsen er bekræftet.
Du kan tilkøbe transfer helt op til 48 timer før din afrejse.
Her skal du henvende dig til vores repræsentanter ved Corendon-skranken. Dette gælder også, hvis du har bestilt privat transfer. Bliver du forsinket i paskontrollen eller ved bagageudlevering er det vigtigt, at du kontakter vores personale. Er i flere der rejser sammen, så bed evt. din medrejsende om at gå til bussen for at informere guiderne. Vær opmærksom på, at bussen kører ca. 1 time og 30 min. efter at flyet er landet. Tlf. nr. kan findes i den velkomstmail du modtager kort før inden afrejse.
Til venstre for ankomsthallen, ved søjle 6 og 7, finder du W2M-skranken, som skal melde dig ved. Her vil du blive mødt af en repræsentant fra W2M eller Corendon, som vil vise dig vej til din transferbus. Du vil desuden få udleveret en velkomstkuvert med vigtig information, tips og beskrivelser af de udflugter, som du har mulighed for at booke i løbet af din ferie. Transfer fra lufthavnen til hotellet køres med shuttlebusser, der som udgangspunkt skal fyldes, før de forlader lufthavnen. Vælger du at booke en alm. transfer, må ventetid derfor forventes. Vil du undgå ventetid, anbefaler vi, at du booker en privat transfer.
Hvis du har booket en privat transfer, vil chaufføren med dit navneskilt stå ved søjle 4. Kan du ikke se chaufføren, skal du gå til W2M-skranken mellem søjle 6 og 7, som beskrevet ovenfor. Har du lejet en bil gennem Corendon, skal du kontakte W2M-skranken ved ankomsthallen og få udleveret din velkomstkuvert med vigtig information og guidens kontaktoplysninger. Biludlejningsfirmaet, Record Go, ligger på modsatte side af W2M-skranken.