Vi anbefaler, at du altid har tegnet en rejseforsikring inden afrejse. Hvis du bliver syg i løbet af din rejsen, skal du kontakte vores guider på destinationen eller hotellets reception, som kan sætte dig i forbindelse med en læge/et hospital. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at søge om erstatning for tabt ferietid grundet sygdom uden en lægeerklæring, og at det ikke er muligt at fremskaffe en lægeerklæring efter hjemkomsten. Du er altid selv ansvarlig for at have en gyldig rejseforsikring.
Maveonde
I løbet af rejsen kan du opleve maveonde. Det skyldes i de fleste tilfælde, at bakteriefloraen på rejsemålet er anderledes end den, vi er vant til i Danmark. Det kan også skyldes et øget indtag af kolde drikkevarer og/eller alkohol, overdrevet brug af aircondition eller dårlig håndhygiejne. Alle hoteller kontrolleres løbende af de lokale sundhedsmyndigheder, og skulle der opstå afvigelser i værdierne bliver Corendon informeret.
Skulle du være så uheldig at få problemer med maven på din rejse, anbefaler vi, at du straks søger læge, så du kan komme af med dit maveonde hurtigst muligt. Receptionen på dit hotel eller din guide kan være behjælpelige med at skaffe lægehjælp. Der findes en række præparater, som kan forbedrede din mave forud for rejsen.
Øreinfektion
Hvis du opholder dig ofte og længe i poolen, anbefaler vi brug af ørepropper, og at du skyller og tørrer ørerne grundigt efter hver svømmetur. De høje temperaturer samt støv i luften er perfekte forhold for bakterierne, og dette kan medføre øreinfektioner. Corendon kan ikke holdes ansvarlig for øreinfektioner mm.